Børnesyn

”Børn gør det godt, hvis de kan”

I Hørsholm Kommunes dagtilbud er vores fineste opgave at styrke børnenes trivsel, tryghed og fællesskaber. Her er der plads til alle børn - også på tværs af forskelligheder. 

Det pædagogiske personale er vigtige for børnenes udvikling, og personalets relationskompetencer er den allervigtigste faktor for den pædagogiske kvalitet i det enkelte dagtilbud. 

Børn i trygge og tillidsfulde miljøer styrker i deres følelsesmæssige regulering samt i at udvikle et trygt tilknytningsmønster. Vores grundlæggende børnesyn, at ”børn gør det godt, hvis de kan” er fundamentet i dagligdagen i Hørsholms dagtilbud. 

Fra forskning ved vi, at et barns hjerne kan ”lukke ned” i mange timer efter skæld ud. Hvis et barn ofte møder skæld ud, nedsættende sprogbrug eller gentagne irettesættelser, kan det gå ud over barnets udvikling og tilknytning både på kort og lang sigt. Derfor skælder vi ikke ud. 

Vi taler positivt til (og om) børnene, ”trækker ud i ny skuffe” og vi ”lyser” på det, vi gerne vil se mere af. Det er ikke let i alle situationer, men når vi når ”metodeloftet”, så hjælper vi hinanden.

Fra gammelt til nyt børnesyn

• Gammelt:  ”Barnet gør det godt, hvis det vil” → fokus på lydighed, skældud, straf og skyld.
• Nyt:  ”Barnet gør det godt, hvis det kan” (Ross W. Greene) → fokus på færdigheder, støtte og ansvarlighed.

Grundprincipper i det nye børnesyn

• Barnets adfærd ses som et udtryk for, hvad det kan magte – ikke vilje.
• Voksne skal være nysgerrige på barnets perspektiv og læse barnet indefra.
• Fokus rettes mod det, vi kan påvirke: egen tilgang, relationer og konteksten.

Metode og adgang

• Anerkendelse og samarbejde frem for straf og skam.
• Kravtilpasning: justér krav efter barnets dagsform og overskud.
• Positiv bekræftelse og benævnelse af den ønskede adfærd.

Kravtilpasning – tre niveauer

• Grøn dag : barnet har overskud → minimal støtte.
• Gul dag : barnet har begrænset overskud → ekstra guidning.
• Rød dag : barnet har intet overskud → massiv støtte.

Flyt fokus

• Fra den adfærd, der udfordrer, til den adfærd, vi ønsker mere af.
• Ignorerer den uønskede adfærd (ikke barnet).
• Giv positiv bekræftelse, når barnet lykkes.
• Giv at anerkende benævnelse på barnets store følelser
• Benævne egen håndtering

Ansvarsprincippet

”Den som tager ansvar kan påvirke”

• Afmagt håndteres ofte ved at søge forklaringer/løsninger.
• Hvis man placerer ansvaret udenfor sig selv, mister man handlemuligheder.

Effektsmitte i dagtilbud

• Følelser smitter mellem børn og voksne.
• En rolig og anerkendende pædagog skaber tryghed og stabilitet.
• En pædagog som er frustreret kan forstærke uro og konflikter.
• Evnen til selvregulering er en kerne kompetence for pædagoger.

PERSPEKTIVSKIFTE 

– 'fra børn gør det godt hvis de vil' til 'børn gør det godt hvis de kan'.

Princippet ”Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det” er formuleret af den amerikanske psykolog Ross W. Greene.

Princippet er egentlig ganske enkelt: Hvis et barn opfører sig ordentligt, er det, fordi det kan. Hvis et barn ikke opfører sig ordentligt, er det, fordi det ikke kan, og så er man nødt til at finde ud af, hvordan man som voksne kan justere sin egen tilgang og kravtilpasning.

Når børn ikke gør som vi forventer af dem fx opfører sig vredt eller aggressivt, så er det fordi, de forsøger at håndtere en situation de ikke kan magte. Det er der vi som fagpersoner skal spørge os selv – ” hvad er det barnet ikke magter?” og med afsæt heri, derefter stille spørgsmålet ”hvordan hjælper jeg bedst barnet med at kunne håndtere situationen?”

Med denne tilgang til barnet trækker vi handlemulighederne tilbage til os selv. Vi stopper med at bruge vores personalemøder på at tale om, at forældrene heller ikke sætter nogen grænser, eller barnet også er provokerende og grænsesøgende. I stedet bliver vi effektivt i vores arbejde og retter vores fokus imod det, som vi har reel indflydelse på – nemlig vores egen tilgang og den kontekst, vi har tilrettelagt for barnet - Anja Kristine Hvidbjerg Olsen , Relationsmidlerne -